Er du en af dem, som af en eller anden grund ikke får solbrune ben? Ansigtet, armene og ryggen er gyldenbrune, men benene har akkurat samme farve som i vinter. Hvad gør du så? Hvordan bliver du jævnt solbrun over hele kroppen? Der findes heldigvis metoder, hvorpå kroppen kan få samme hudfarve over det hele. Hvad er de? Se her, hvor nemt det er.
Hvorfor er det godt at være solbrun?
Når du er solbrun, ser du yngre og sundere ud. Den gyldne farve fremhæver musklerne, får dig til at se slankere ud, og gør dig mere tiltrækkende. Desuden passer denne nye hudfarve perfekt til sommertøjet: hvide kjoler, farverige bluser og guldsmykker. Men vidste du at solbrun hud er en naturlig beskyttelse mod solen og mod irritation. Desuden bidrager det til at bekæmpe visse hudsygdomme, kan behandle depression, og det fremmer organismens produktion af D-vitamin.
Hvorfor tager det længere for benene at blive solbrune?
Det er helt sikkert almindeligt for mange af os, at vi først bliver brune på armene, ryggen, ansigtet og maven, mens benene bliver ved med at være blege i dagevis. Grunden til dette er, at solen først rammer overkroppen. Desuden har huden på benene ikke så mange talgkirtler, så den bliver hurtigt tør. Det er også værd at bemærke, at vi forstyrrer denne hydro-lipid barriere, mens vi fjerner hår, eller vi skyller den af, når vi bader. Det er svært for hud, der mangler dette beskyttende lag, at blive fugtet og solbrunt.
Hårfjerning og solbruning
For at blive bedre solbrun, skal du fjerne uønsket hår. Man hvis du gør dette for ofte eller hvis du fjerner håret forkert, er det meget muligt, at du vil få svært ved at gøre dine ben naturligt solbrune. Af den grund er det mest hensigtsmæssigt at fjerne hårene dagen før, du planlægger at solbade. Du kan også vælge hårfjerning med laser, IPL-enheder til hjemmebrug, sukkerbehandling, varm/kold voks, barberskum eller en almindelig engangsskraber. Uanset hvilken metode du vælger, skal du huske at fugte benene, når du er færdig med proceduren. Glat hud uden indgroede hår vil blive meget hurtigere brun.
Hårfjerning trin for trin
Hvordan fremmer man solbruning af benene? Brug enten en scrub eller fjern hårene. Herunder vil du finde anvisninger og lidt gode råd, der vil hjælpe dig med at nå et af dine mål her i sommer – perfekte solbrune ben.
- Før håret fjernes, skal du tage et bad eller lægge benene i blød i varmt vand. Brug en scrub, der fjerne døde hudceller og bidrager til at fjerne indgroede hår.
- Kom derefter barberskum på og fjern de uønskede hår. Hvis du er løbet tør for barberskum, kan du bruge hårbalsam, cremet brusegele eller andre lignende produkter, der vil få barberbladet til at glide let.
- Brug en ny skraber, hver gang du barberer. Hvis du ikke har mulighed for dette, skal du desinficere bladet grundigt. Husk også, at du ikke må dele skrabere med andre – det er meget nemt at pådrage sig en infektion ved overførsel af bakterier.
- Når du er færdig med barberingen, skal du følge op med et produkt, der lindrer irritation.
Sådan gør du benene klar til solbadning?
Som nævnt herover, er det afgørende at fugte dem. Velhydreret hud bliver hurtigere solbrun og er mindre tilbøjelig til at blive irriteret. Når sommer derfor står for døren, og du er ved at planlægge sommerferien, skal du blive ved at hydrere huden hver eneste dag. Desuden kan du komme solbeskyttelse på omkring 30 minutter efter, du begynder at solbade. Husk at komme UV-beskyttelse på hver time. Hvis du har planer om at tilbringe tiden med at være aktiv i stedet for at ligge på stranden, kan du vælge creme med SPF 20.
Sådan får du solbrune ben – nyttige tips
Først og fremmest skal du starte med at udsætte de kropsdele for solen, der reagerer mindst på den. Hvis de bliver sidst brune, kan du bruge følgende trick – giv dem sol først. For det andet skal du ikke barbere benene hverdag, bare fordi du kan se en lillebitte smule hår. På den måde bliver benene hurtigere solbrune, og hårene bliver lysere på grund af solen og mindre synlige. For det tredje skal du blive ved med at genforsyne huden med vand før og efter solbadning. Trods alt vil hud, der er velfugtet og velplejet blive brun betydeligt hurtigere. For det fjerde, skal du bruge forskellige solcremer til forskellige kropsdele. Nærmere bestemt, skal du bruge en creme med den laveste SPF-styrke til benene, mens du dækker resten af kroppen med en højere. For det femte skal du placere kroppen vinkelret på solen, da det netop er sådan, du bliver solbrun hurtigst. Vend kroppen (maven/ryggen) hver halve time. For det sjette vil din brune farve være jævnere og mere holdbar, hvis du bliver solbrun, mens du driver sport, spadserer eller under anden fysisk aktivitet.
Skriv et svar