valentinsdag.jpgValentinsdag er lige rundt om hjørnet, så det er snart ved at være tid til at planlægge din makeup. I dag har jeg tænkt mig at præsentere dig for mine idéer til hvordan du får den perfekte hud og dermed et romantisk, sexet look uden at det bliver for meget. Jeg vil gerne dele mine smarte og effektive tricks med dig, så du kan opnå dit ønskelook.

#1 Kom ud af din komfortzone

Hvis du gerne vil charmere din anden halvdel eller bare gerne vil have en speciel dag i dit eget selskab, så er du kommet til det rette sted. Vi er her for at hjælpe dig ud af din dagligdagsrutine. Med lidt rød læbestift, en sexet eyeliner, eller et smokey eye er du godt kørende. Du kan naturligvis helt selv vælge hvilket element der skal indarbejdes i din Valentinsdagsmakeup – det vigtigste er, at du føler dig smuk og tilfreds.

#2 Fremtving det ikke

Nu vil jeg sige det stikmodsatte af hvad jeg lige har sagt. Hvis røde læber eller intens eyeliner bare ikke passer til dig, så vil du ikke føle dig tilpas ved at have det på. Hvis du ikke kan gøre det godt, så bør du bare springe dette stadie over. Det er altid bedre at se godt ud i subtil makeup og have det godt med sit udseende end at stå foran spejlet hele aftenen og blive sur fordi makeuppen ikke sidder lige i skabet.

#3 Øv dig på forhånd

Hvis du er ved at forberede dig til et restaurantbesøg eller en fest på Valentinsdag er det vigtigt, at makeuppen sidder som den skal. Der er ingen som gerne vil stå og stresse inden daten fordi ens eyeliner ikke er skarp nok eller bronzeren ikke vil samarbejde. Det er altid en kæmpe fordel at øve dig aftenen inden, så du er vant til looket og klar til at smide det på ansigtet.

#4 Husk at highlighte din hud

Man skal simpelthen bare se godt ud på Valentinsdag. Sådan er det bare. Husk altid, at god makeup ikke kun handler om øjnene og læberne – det handler om hele ansigtet som en helhed. Hvis det er muligt kan du med fordel skifte din foundation ud med en BB cream. Derudover er det som regel også en god idé at bruge løst mineralpudder for at gøre huden mat, så den ikke skinner til langt ud på natten. Highlight de dele af dit ansigt som skal fremhæves: så vil du også se yngre ud. Glem aldrig at bruge et lag concealer under øjnene!

Ved at følge disse regler og huske på, at makeuppen skal sidde så godt som muligt, så vil det endelige resultat imponere alle omkring dig.

Held og lykke!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *